Årets danske album, Årets kvindelige kunstner, Årets nye danske navn, Årets danske sangskriver og Årets danske hit. Popstjernen Medina ryddede i den grad bordet ved Danish Music Awards, da priserne blev uddelt søndag aften i København.
- Jeg er virkelig glad og stolt. Det er min drøm, der går i opfyldelse. Jeg får lov at gøre det, jeg har allermest lyst til, sagde sangerinden efter de mange prisoverrækkelser.
Hun ved præcis, hvor statuetterne får plads i den penthouselejlighed på Vesterbro, som hun bor i med kæresten, Mathias.
- De skal stå ude på vores gæstetoilet, fortalte hun.
Prisen for årets mandlige sanger gav juryen til Rasmus Seebach, der var overrasket over at vinde foran Burhan G og Trentemøller.
- Jeg troede egentlig ikke, jeg ville få den, når det nu sådan var "de voksne", der skulle bestemme. Jeg tænkte, at de nok syntes, at nu har ham Seebach haft medgang nok. Det betyder ekstra meget for mig, fordi det er en jury, der har bestemt, sagde Rasmus Seebach.
Årets gruppe blev Alphabeat, der vandt foran Kashmir og Nephew.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub