Medina fylder 30: Har nået det, jeg ville
Hele Danmarks pop-dronning fylder fredag 30 år og byder dagen velkommen med åbne arme og en tilfredshed med det, hun har opnået i sit liv indtil videre.
- Jeg har det fantastisk med, at jeg fylder 30. Jeg synes, at det er fedt og sejt at vide, jeg har opnået alt det, jeg har opnået, mens jeg stadig har været i 20'erne, siger hun til Ritzau.
- Og jeg har altid sagt, at når jeg fylder 30, skal jeg have opnået det og det og det. Og det er lykkedes mig lang tid før, så jeg er rigtig meget tilfreds, tilføjer hun.
"For altid"-sangerinden tog danskerne med storm, da hun brød igennem med skiven "Velkommen til Medina" og hittet "Kun for mig" i 2009.
Sangtalentet blev opdaget af producerteamet Providers, og siden er det blevet til adskillige hits og priser både herhjemme og internationalt. Senest modtog hun prisen "Bedste danske kunstner" ved dette års Pre-Party for MTV European Music Award. Det var tredje gang, hun fik den pris.
Medina, der er døbt Andrea Fuentealba Valbak, tager dog ikke hul på 30'erne med en kæmpe fest. Skemaet er nemlig pakket både dagene op til og efter.
- Jeg skal spille to dage i træk i Tyskland dagene efter, og så skyder jeg videoer ugen op til. Så der er rigtig meget at lave, fortæller fødselaren.
- Derfor fejrer jeg det stille og roligt derhjemme. Jeg har nemlig brug for, at der kommer ro på, forklarer hun.
Det er dog ikke en hemmelighed, at sangdivaen holder helt fri på den store dag - hvad "stille og roligt derhjemme" så indebærer, vil hun dog ikke ud med.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker