Medina og modellen bryder forlovelsen
Medina er single igen. Foto: Polfoto
Polfoto
Popsangerinden danner ikke længere par med modellen Sebastian Lund, som friede til hende i sommer.
Bryllupsklokkerne bimlede i det fjerne, da modellen Sebastian Baui Lund friede til hitsangerinden Medina under en ferie i det underskønne italienske område Toscana i sommer.
Men nu oplyser Medinas manager, Thomas Børresen, til Se og Hør, at forlovelsen er brudt, og at forholdet mellem Medina og Sebastian Baui Lund er forbi.
- Ja, det er rigtigt. Hun er blevet single. Mere har jeg ikke at sige, bekræfter manageren over for ugebladet.
Den 27-årige model og den 34-årige "Synd For Dig"-stjerne stod frem som kærester i marts måned 2016 til dronningens bal for kunst- og kulturlivet.
Medina har tidligere fortalt Metroxpress, at parret mødtes, da han skulle lave hendes havemøbler.
Ved årets Zulu Awards mindre end tre uger inden bruddet fremviste Medina en tatovering med Sebastian Baui Lunds mellemnavn på hånden over for Se og Hør.
Parret kyssede på den røde løber og sagde til ugebladet, at de ikke ville røbe detaljer om det forestående bryllup, som altså nu er aflyst.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde