Medina skifter dansk ud med spansk
Medina har både udgivet sange på dansk og på engelsk. Nu forsøger hun på spansk. Foto: free/FLINDT MOGENS
free/FLINDT MOGENS
Den danske popstjerne Medina indspiller spanske sange med produceren Lenny Medina i Miami.
Hun brød igennem på dansk. Så oversatte hun nogle af sine sangene til engelsk og blev en stjerne også udenfor Danmark. Nu forsøger hun sig på spansk.
Medina er nemlig i disse dage i studiet i Miami for at indspille sange på spansk sammen med den dominikanske producer, sangskriver og navnebror Lenny Medina.
Det afslører både den ene og den anden Medina på hver deres Instagram-profil.
- Godmorgen. Var i studiet i går aftes sammen med den talentfulde Mr. Lenny Medina, skriver Medina på det sociale medie.
- Jeg kan ikke vente med at spille nogle af mine nye sange på "spanglish" (blanding af engelsk og spansk, red.) for mine spanske og latinske fans, fortsætter hun, mens hun i hashtags glæder sig over, at hun gør sin far stolt.
Medinas far er fra Chile, og kender man popsangeren dåbsnavn; Andrea Fuentealba Valbak, er det heller ikke svært at gætte, at hun har sydamerikanske rødder i sig.
Navnet ændrede hun dog i 2005 til det navn, vi kender hende med i dag; Medina Danielle Oona Valbak, efter et besøg hos en numerolog.
Hendes samarbejdspartner, Lenny Medina, var tidligere medlem af gruppen Ilegales og har efterfølgende arbejdet sammen med stjerner som Enrique Iglesias og Pitbull.
Medina tilbringer i øjeblikket en stor del af sin tid i USA, eftersom hendes nye kæreste, modellen Mikkel Gregers Jensen, er bosat på den anden side af Atlanten.
Det endnu uvist, hvornår de spanske sange udgives, og om de udgives som en del af et nyt album.
Se billederne på Medinas Instagram-profil her: http://instagram.com/officialmedinamusic?modal=true
Se billederne på Lenny Medinas Instagram-profil her: http://instagram.com/lennymedina?modal=true
Newspaq
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker