Megakendis opdagede sig selv på Melrose Place
Goldie Hawns åbenlyse skønhed kan nu også opleves på en mur i Beverly Hills. Foto: Polfoto/JONATHAN BJERG M¯LLER
Polfoto/JONATHAN BJERG M¯LLER
Den berømte skuespiller Goldie Hawn fandt for nylig sig selv på et stort vægmaleri i Beverly Hills.
Hun ser jævnligt sit eget ansigt i diverse magasiner og på tv. Alligevel var det noget af en overraskelse for den garvede skuespiller Goldie Hawn, da hun for nylig så sig selv på en mur på Melrose Avenue i Beverly Hills.
Det skriver filmstjernen selv på twitter, hvor den blonde skuespiller desuden har lagt et billede op af sig selv siddende i lotusstilling foran sit eget murstensportræt.
- Jeg kørte ned ad Melrose, og se så, hvad jeg fandt. Du ved aldrig, hvem du lige støder ind i. Helt skørt!, skriver Goldie Hawn på Twitter.
Vægmaleriet af den blonde stjerne er malet efter et portræt fra 1970, hvor Goldie Hawn allerede havde vundet sin første Oscar for sin medvirken i "Kaktusblomsten".
Den smukke filmdiva er nok allermest kendt herhjemme for sin rolle i komediefilmen "Ekskonernes Klub" fra 1996, hvor hun spillede sammen med to andre Hollywoodsværvægtere Bette Midler og Diane Keaton.
Goldie Hawn, som fylder 69 i år, har dog i de sidste år primært overladt skuespillet til sin stjernedatter Kate Hudson, som hun har sammen med skuespiller og musiker Bill Hudson.
Se billedet af Goldie Hawn foran sit eget vægportræt her: https://twitter.com/search?q=goldie%20hawn&src=typd
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned