Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, havde iført sig en hidsig ferrarirød jakke, da hun i dag åbnede bilmessen i Frankfurt for offentligheden. Kansleren fik en ordentlig rundtur blandt de mange flotte biler, og ud fra hendes ansigtsudtryk at dømme var hun vældig begejstret.
Angela Merkel brugte lejligheden til at forsvare den tyske regerings politik på bilområdet, blandt andet beslutningen om at sælge Opel til canadiske Magna og russiske Sperbank.
- Vi mente, at det var vigtigt at give firmaet en ny chance, sagde kansleren.
Merkel fik også sagt, at regeringen investerer en del penge i forskning inden for el- og hybridbiler, men at det ligger et stykke ude i fremtiden, før den type køretøjer for alvor slår igennem.
Messen i Frankfurt fortsætter frem til den 27. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker