Skuespilleren Michael Douglas har før åbnet op for sorgen og forskrækkelsen over at få konstateret en kræftsygdom, som han til alt held er blevet erklæret rask fra.
Men da han tirsdag aften i USA satte sig i sofaen hos den legendariske talkshow-værtinde Oprah Winfrey, kæmpede han alligevel for at holde tårerne tilbage.
Oprah Winfrey spurgte ham nemlig, hvordan det havde ændret ham at få en kræft-diagnose, og det spørgsmål gik lige i tårekanalerne hos skuespilleren, der måtte holde en pause, før han fik formuleret svaret.
- Wow. Jeg ved, at jeg er kommet meget tættere på mine venner og min familie. Jeg sætter meget større pris på min familie og mine venner. Jeg var meget rørt over al den støtte, jeg fik, og jeg var virkelig overvældet over støtten fra mine fans, sagde Michael Douglas.
Han fortalte også, at hans kræftsygdom havde fået ham til at se religion i et nyt lys. De mange fans, der bad for ham, mener han, nemlig var med til at gøre ham rask igen.
- Alle de bønner, folk bad for mig, og den støtte jeg fik fra hele verden, jeg tror virkelig, at det har gjort en forskel, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned