Michael J. Fox: Taylor Swift skal ikke date min søn
Foto: Jordan Strauss/Jordan Strauss/Invision/AP
AP/POLFOTO
Når man tørrer sit vasketøj åbent og offentligt, så skal man ikke regne med, at det er alle, der stadig er interesseret i at lære en at kende. Det må sangerinde Taylor Swift nok sande.
Efter at have datet flere kendte skuespillere og musikere - heriblandt John Mayer og Jake Gyllenhaal - og efterfølgende talt åbent om, hvorfor de gik fra hinanden, er den 23-årige countrystjerne nemlig allerede blevet stemplet som en illoyal seriedater.
Og det har fået den garvede skuespiller Michael J. Fox til at se skævt til Swift.
- Nu følger jeg ikke rigtigt med. Men Taylor Swift er hende der, der skriver sange om alle dem, hun har datet, ikke? spørger skuespilleren vulture.com.
- Sikke en måde at skabe en karriere på.
Det er kun få uger siden, at sangerinden Taylor Swift slog op med "One Direction"-medlemmet Harry Styles. Og det har sat gang i en del spekulationer om, hvem Swift vil kaste sig over næst.
Senest til dette års Golden Globe gav prisoverrækkelsens værter, Tina Fey og Amy Poehler, country-sangerinden et par gode råd om, at hun skulle holde nallerne fra Fox' søn, Sam Michael, der fungerede som aftenens "Mr. Golden Globe".
- Eller bare gå efter ham, foreslog Amy Poehler.
- Nej nej, hun har brug for at være lidt alene og blive klogere på, hvem hun er, og hvad hun vil, tilføjede Tina Fey.
Kameraet zoomede flere gange ind på Michael J. Fox i løbet af det lille indslag fra de to kvindelige værter. Og netop derfor har vulture.com spurgt ham om, hvad han ville sige, hvis sønnen tog Swift med hjem til familiemiddag.
- Første ville jeg slet ikke vide, hvem hun var. Men når jeg efterfølgende hører sangen "Sam, din skiderik" i radioen, så vil jeg sige "Var det ikke den pige, du havde med hjem", udtaler Fox.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker