Det afslører Will.i.am fra gruppen Black Eyed Peas, der er Cheryl Coles manager i USA.
Han fortæller til hjemmesiden Now Daily, at han havde forsøgt at sætte de to sammen lige op til Michael Jacksons død, og at Michael Jackson var helt med på idéen.
- Han ville helt sikkert have arbejdet sammen med hende. Uden tvivl. Og det var med garanti blevet kæmpestort, siger han.
Den amerikanske sanger og manager Will.i.am går så langt som at sige, at det ville have været et af de største samarbejder i nyere tid.
- Michael Jackson var vild med alt, hvad jeg fortalte om Cheryl, han glædede sig. Og det var meningen, at jeg skulle skrive sangen til dem. Desværre skete det ikke, fortæller han til hjemmesiden.
Cheryl Cole, der også er kendt som dommer i X Factor USA, har netop lagt sidste hånd på sit tredje album, der udkommer i foråret 2012. Men det bliver uden et samarbejde med The King of Pop.
Sangerinden har på tidligere albums arbejdet sammen med den danske producer og sangskriver Soulshock.
Michael Jackson døde af en overdosis medicin i juni 2009 på et tidspunkt, hvor han øvede forud for ikke færre end 50 store koncerter, der efter planen skulle finde sted i London.
Sangerens læge, Conrad Murray, er ved en domstol i Los Angeles idømt fire års fængsel for uagtsomt manddrab i sagen om popstjernens død.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde