Tiden efter Michael Jacksons død for knap to år siden, har været hård for hans familie, der stadig sørger dybt over tabet af deres søn og bror.
Men hans børn har ifølge Michael Jacksons søster La Toya sat et flot eksempel og hjulpet hende med at forene sig med tanken om aldrig at skulle se ham igen.
Hun er imponeret over, hvordan de tre børn er kommet videre efter deres fars tragiske død.
- De klarer sig så flot. Børn er så gode til at håndtere svære situationer. Jeg er så stolt af dem, fortæller La Toya Jackson til Now Magazine.
Prince på 14, Paris på 13 og Blanket på 9 år har været en stor støtte for hende selv i sorgen.
- De har hjulpet mig så meget med min bror. Jeg kunne ikke lytte til hans musik, jeg kunne ikke lytte til hans sange, men hvis de kan komme over det, så bliver jeg nødt til at gøre det samme, siger hun.
Michael Jackson døde den 25. juni 2009, og siden da har børnene boet hos deres bedstemor, Katherine, der er fyldt 80 år.
Og de klarer sig fint, siger La Toya.
- De går i skole, og det er de glade for, så jeg er glad på deres vegne, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde