Michael Jacksons familie i ny realityserie
Foto: AP/AP
AP/AP
Selvom det er fem år siden, at Michael 'The King of Pop' Jackson døde, rører hans kontroversielle familie stadig på sig i skyggen af musiklegenden.
Den 18. november i år løber den første udsendelse nemlig over skærmen i en række på i alt seks afsnit, der handler om den del af popkongens familie, der er parate til at træde ud af, hvad de selv kalder 'Jackson-boblen.' Det fortæller Randy Jr. Jackson til Television Critics Association.
- Folk har allerede en forudindtaget mening om os, og vi forsvarede os ikke dengang. Nu er vi klar til at vise, hvem vi er.
Realityserien har Alejandra Jackson, ekskone til Michael Jacksons Jermaine, og hendes fem børn som hovedpersoner og heraf altså Randy Jr. Jackson.
Showets omdrejningspunkt bliver, hvad der skete, efter Alejandra og de fem børn flyttede væk fra Jackson-familiens hus styret af popkongens forældre Katherine og Joe Jackson.
Alejandra giftede sig nemlig først med Randy Jackson, med hvem hun fik børnene Genevieve og Randy Jr. Derefter giftede hun sig med Randy Jacksons bror Jermaine, som hun fik sønnerne Jaafar og Jermajesty med. Udover sine fire biologiske børn har hun også taget sønnen Donte Jackson til sig, som oprindeligt var et adoptivbarn af Katherine og Joe Jackson.
I 2009 blev realityshowet 'The Jacksons: A Family Dynasty' vist på tv.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned