Michael Jacksons læge synger fra fængslet
Foto: MARIO ANZUONI/AP
AP/Polfoto
En ny Jackson-retssag blev tirsdag skudt i gang med udvælgelsen af en jury.
Denne gang er det The King of Pop's mor, Katherine Jackson, der sagsøger koncertgiganten AEG Live for i sin tid at have hyret Conrad Murray, der nu afsoner en fireårig dom for uagtsomt manddrab.
Samme aften fik amerikanske tv-seere noget af en overraskelse, da talkshowværten Anderson Cooper fra tv-kanalen CNN havde Conrad Murray igennem live på telefonen.
Efter få spørgsmål om popikonet brød han ud i sang - nærmere bestemt jazzmusikeren Nat King Coles sang "The Little Boy That Santa Claus Forgot".
Det har været på tale, at livlægen skal vidne i den nye sag, men det har han afvist, hvilket var baggrunden for interviewet.
- Hvis jeg skal vidne, vil jeg vidne meget ærligt. Det er en trist ting, det, der foregår i dag, sagde Conrad Murray.
- Han (Michael Jackson, red.) vil være så ulykkelig, hvis han var i live. Michael sagde til mig, at han ikke længere ville være en bank for sin familie, sagde Conrad Murray, inden han brød ud i sang, som mindede ham om sig selv som barn, oplyste han under interviewet.
Livlægen er dømt for at have været ansvarlig for at give Michael Jackson en omfattende dosis af det smertestillende middel Propofol, der forårsagede hans død i 2009.
- Jeg er en uskyldig mand, Anderson. Jeg holder fast i min uskyld. Jeg er meget ked af, at Michael er død. Det er et kæmpemæssigt tab for mig. Det er en byrde, jeg har båret, og det er en byrde jeg vil bære på ubestemt tid, sagde Conrad Murray efterfølgende.
- Tabet er overvældende. Han var meget tæt på mig, og jeg var tæt på ham. Vi var virkelig gode venner, lød det.
Se Conrad Murray synge her:
http://www.tmz.com/2013/04/02/conrad-murray-michael-jackson-anderson-cooper-aeg-lawsuit/
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker