Sangerinden Dicte og dansepartner Michael Olesen måtte en tur ud bagved, inden de var klar til at møde pressen efter fredagens exit fra "Vild med dans".
Og da de viste sig igen fjernede de sig ikke mange centimeter fra hinanden, men holdt hele tiden godt fast og omfavnede hinanden for at klare skuffelsen.
Ingen tvivl om, at Michael Olesen passede på sin dansepartner, der efter fire programmer med omdans ikke længere kunne overbevise seerne om, at hun skulle fortsætte i programmet.
Dicte var skuffet. Ked af det. Men ikke i tvivl om, at det har været fantastisk at deltage i programmet. Og hun er ikke i tvivl om, hvad der har været det bedste.
- Det har været at møde Michael og møde hans dedikation og møde dansen. At lære et sprog, som er en forlængelse af det, jeg selv laver, fortæller Dicte, få minutter efter at afgørelsen fredag aften er faldet.
Nu er det slut, og det tager altid hårdt på de udstemte deltagere. Og Dicte er ingen undtagelse.
- Det bliver hårdt at vågne i morgen og vide, at det skal jeg ikke mere, fortæller Dicte.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker