Hvis man ikke har fået nok af det royale engelske bryllup, og man ikke synes, at man fik set Kate Middletons kjole nok på tv, så får man nu chancen for at se den på helt tæt hold.
I London kommer kjolen nemlig til at pryde en udstilling på Buckingham Palace, hvor man også kan kigge nærmere på den nye hertugindes tiara fra brylluppet.
Kjolen, der er designet af Sarah Burton fra modehuset Alexander McQueen vil blive udstillet med sit tre meter lange slør, og ud over tiaraen vil man også kunne se Kate Middletons øreringe og de sko hun havde på, da hun valsede op af kirkegulvet for at blive gift med prins William.
Bilinteresserede får lov at komme helt tæt på den Rolls-Royce, der transporterede Middleton til Westminster Abbey og den karet model 1902 State Landau, som parret forlod kirken i.
Ifølge people.com vil den bryllupskage, som parret skar for, også blive vist for offentligheden.
En talsmand for prins William og Kate Middleton fortæller til people.com, at parret er glade for at vise deres bryllupsgenstande frem.
Udstillingen kan ses fra den 23. juli til den 3. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub