Den 27-årige fan blev anholdt uden for "That '70s Show"-stjernen Mila Kunis' fitness center tidligere på måneden, skriver sladdersiden tmz.com.
Politiet siger, at Stuart Lynn Dunn tre dage i træk fulgte efter skuespillerinden til centret, hvorefter han ventede på parkeringspladsen, mens hun trænede.
Det er ikke første gang, at Stuart Lynn Dunn følger efter Kunis. For han blevet beordret til at holde sig væk fra stjernen i tre år, efter at han brød ind i en lejlighed ejet af Kunis i januar. Lejligheden stod på det tidspunkt tom, og manden flyttede midlertidigt ind.
Dunn risikere fire års fængsel, hvis han bliver dømt.
28-årige Mila Kunis er blandt kendt for sin rolle i "That '70s Show", hvor hun spiller Jackie Burkhart. Hun stjal også en stor del af opmærksomheden med sin birolle i filmen "Black Swan", der var Oscar-nomineret i hele fem kategorier.
Hun dannede desuden par med skuespilleren fra Alene Hjemme-filmene Macaulay Culkin gennem flere år. På det seneste er hun blevet kædet sammen med sin kollega fra "That '70s Show" Ashton Kutcher. Hun siger dog, at de to bare er venner.
Flere andre stjerner i Hollywood har oplevet at blive stalket af besatte fans. Det gælder blandt andet Halle Berry. En mand blev i 2011 idømt 386 dage i fængsel for at forfølge Berry.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde