Miley Cyrus indrømmer: Jeg er forskruet
De sidste forestillinger om en lighed mellem fiktionens Hannah Montana og virkelighedens Miley Cyrus blev pillet fra hinanden under Cyrus' nylige og mildest talt omdiskuterede optræden ved årets MTV Video Music Awards.
Og nu står den 20-årige kendisdatter og popikon frem for at fortælle hele verden, hvad der helt præcist har fået hende til at skeje så meget ud, som det på det seneste har været tilfældet.
- Jeg er forskruet. Jeg har så mange personlige problemer, fortæller hun til avisen Sunday People.
Og det er i særlig grad den højspændte karriere, der roder rundt i Miley Cyrus' hjerne, forklarer hun.
- Jeg har ikke noget normalt liv. Jeg tager en pause fra tid til anden, men jeg er ikke særligt god til det, siger sangerinden.
Miley Cyrus mener selv, at det var åbenlyst, at der var forskel på hendes rolle som Hannah Montana og hendes virkelige person. Men sådan er det ikke for alle skuespillere.
- Andre, der har spillet med i børneprogrammer, forsøger at opføre sig som deres roller. Men sådan er jeg ikke. Jeg lod aldrig som om, jeg var lige så dydig, som det Disney Channel skrev. Du vil blive forbløffet over nogle af de dessiner, jeg fik. Det er skørt. Men de kan ikke tvinge folk til ikke at blive ældre, siger hun.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned