Teenage-stjernen Miley Cyrus er træt af Hannah Montana. Hun er så træt af at spille popstjernen med den dobbelte identitet, at hun med glæde ser frem til, at Disney-serien slutter til nytår.
- Jeg er sikker på, at jeg vil glæde mig over, at jeg endelig ikke skal være én, som jeg ikke er, siger den 17-årige Miley Cyrus ifølge New York Daily News.
Miley Cyrus har spillet rollen som poppigen, siden hun var 12 år, og tv-serien på Disney Channel har gjort hende verdensberømt og givet hende utallige fans blandt piger, der nærmer sig pubertetsalderen.
I interviewet, som hun har givet til magasinet Parade, erkender hun, at hun efterhånden er vokset ud af rollen, men hun må hænge på, indtil serien slutter i januar 2011.
I serien, hvor hendes far, countrysangeren Billy Ray Cyrus, også spiller hendes far, har hun rollen som en pige, der lever et hemmeligt liv som den feterede popstjerne Hannah Montana. Når hun ikke er popstjerne, lever hun et liv som mange andre.
Hun fortæller, at når det endelig er slut med Hannah Montana, så vil hun rejse.
- Jeg vil rejse mere. Jeg har rejst til tusindvis af steder, og jeg har egentlig ikke set nogle af dem. Jeg har altid været på et hotel, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker