Hun ser bragende godt ud, men kan hun også bevæge sig lækkert på et dansegulv? Det finder vi ud af til september i Vild med dans på TV 2. Tv-stationen har i dag bekræftet rygtet om, at Lisa Lents, også kendt som Miss Danmark 2009, bliver deltager nummer syv i det populære danseshow.
- Jeg kan godt lide de mere dynamiske danse, som der er gang i, og hvor der sker noget mere. Vals er elegant og stilfuld, men jeg elsker action, siger skønhedsdronningen til TV 2.
Lisa Lents er ikke helt uerfaren på et dansegulv. Måske kan det komme hende til gode i konkurrencen.
- Da jeg var fem år, gik jeg til dans i et stykke tid. Jeg tror, det var noget moderne dans, men jeg kan også huske, at jeg prøvede at danse vals, og jeg blev meget genert, da jeg skulle stå så tæt på en dreng.
Miss Lisa skal danse med Michael Olesen, der sidste år endte på en flot tredjeplads sammen med Anne-Grethe Bjarup Riis. Og det passer skønhedsdronningen fint.
- Jeg er glad for, at det blev ham. Vi klikker rigtig godt sammen, og jeg er sikker på, at vi får en sjov måned, hvor vi får grinet meget. Vi har allerede prøvet nogle af de første trin af. Og det var i vals, fortæller hun.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker