Da Jennifer Lopez og gemalen Marc Anthony i sidste uge meddelte, at de efter syv års ægteskab går fra hinanden, kom det som et lyn fra en klar himmel for familie og fans.
Siden da er spekulationerne gået på, hvad årsagen til bruddet er. I den amerikanske sladderpresse er der gisninger om, hvorvidt modellen og skuespilleren William Levy bærer sin del af skylden.
I musikvideoen til Lopez' seneste single, "I'm Into You", overgiver hun sig til den muskuløse mand, men cubanske William Levys bagland har hurtigt været ude og demontere rygterne.
- Det eneste forhold, de har eller har haft, er fuldstændig professionelt. Og det er det eneste, der nogensinde har været, siger talspersonen til hjemmesiden TMZ.com.
William Levy gik fra sin egen kone kort efter at have indspillet den hede video med Jennifer Lopez tidligere på året, og allerede dengang svirrede rygterne om, at de to var blevet mere end venner under optagelserne.
Ægteskabet med Marc Anthony var J.Lo's tredje. Sangerinden har tidligere været gift med Ojani Noa og danseren Chris Judd.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde