Beskyldningerne fyger mellem Britney Spears mor og superstjernens tidligere manager, Sam Lutfi. Nu skal en amerikansk domstol afgøre sagen, der allerede er blevet dømt "Britneygate" i de amerikanske medier.
Moderen, Lynne Spears, hævder i bogen "Through the storm", at eks-manageren er både "ond" og "falsk". Hun beskylder ham for at have optrådt manipulerende over for sin berømte klient, som han også skulle have forsynet med stoffer og holdt afskåret fra omverdenen.
Det har fået Sam Lutfi til at lægge sag an mod Lynne Spears for æreskrænkelse. Han hævder, at hendes kendte datter allerede var fra den, da han overtog tjansen som hendes manager.
Og hans bevismængde er ganske overvældende. Britney Spears korte, fejlslagne ægteskaber, børnene, der blev fjernet, stofmisbruget og hendes uansvarlige kørsel taler for hans påstand om, at hun allerede var gået i hundene, da han blev manager.
Nu er det op til appelretten i Californien at afgøre de to vidt forskellige forklaringer på popstjernens kollaps. Sam Lutfi kræver erstatning for beskyldningerne, som, han hævder, har ødelagt hans karriere.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker