Morgan Freeman: Jeg er stadig ikke død
Foto: TLeopold/ZUMAPRESS.com
ZUMA PRESS/POLFOTO
Den amerikanske skuespiller Morgan Freeman har endnu engang måttet gå offensivt til værks for at forsikre sine fans om, at han lever i bedste velgående.
Den 75-årige Freeman blev første gang rygtet død i august, da en Facebook-side med titlen R.I.P. Morgan Freeman på få timer fik tusindvis af "likes". Nu er den altså gal igen, og den oscarvindende skuespiller forsøger at tage rygterne i opløbet.
- Jeg bliver ved med at læse, at jeg er død. Jeg håber, at det ikke er sandt, men hvis det er, er jeg glad for at fortælle, at mit liv efter døden er identisk med mit liv, da jeg var i live, skriver Morgan Freeman på sin Facebook-profil.
- Jeg er taget til Las Vegas for at begynde at arbejde på filmen "Last Vegas". Det er alt andet end en dødsdom, skriver han.
I den kommende film skal den altså ganske levende skuespiller spille sammen med andre stjernenavne som Robert De Niro, Kevin Kline og Michael Douglas.
Det er ikke kun Morgan Freeman, der må læse om sin egen død på nettet. En lang række kendte navne er blevet løjet døde i den senere tid.
Topscorer på listen er Bill Cosby, mest kendt fra "The Cosby Show" (på dansk "Cosby og co."), der mindst fem gange er blevet erklæret død på sociale medier, skriver International Business Times.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde