Morgan Freeman har opnået meget i sit 73-årige liv og sin lange karriere som skuespiller, og det bliver han nu hædret for af det amerikanske filminstitut, skriver Reuters.
Filminstituttet har nemlig valgt at tildele ham en såkaldt "lifetime achievement"-pris for de mange ting, han har opnået i sin 40-årige karriere.
Han vandt en Oscar for sin rolle i "Million Dollar Baby" og en Golden Globe-pris for sin rolle i "Driving Miss Daisy".
- Morgan Freeman er en amerikansk skat. Over årtierne har han spillet præsident, indsat og gud - alt sammen med en kølig autoritet, som kræver respekt for hans karakter og for kunstformen, siger Howard Stringer fra The American Film Institute i en pressemeddelelse.
Morgan Freeman vil få overrakt den prestigiøse pris ved en tv-transmitteret gallamiddag til juni næste år.
Senest, man så ham på det store lærred, var sidste år i filmen "Invictus", hvor han spillede den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde