Mormoner: Mads Mikkelsen som kannibal er for blodig
Det bliver ikke længere muligt for tv-seere i den amerikanske delstat Utah at se danske Mads Mikkelsen i rollen som den menneskeædende skurk Hannibal Lecter.
For den amerikanske serie er ganske enkelt for blodig, mener lederne af stationen KSL-TV i Salt Lake City.
Stationen har nu vist "Hannibal", der også har blandt andre Hugh Dancy og Laurence Fishburne på rollelisten, for sidste gang, skriver kendissiden wenn.com.
Forinden havde seere klaget over kannibalserien, der er en forhistorie til filmhittet "Ondskabens øjne", fordi den indeholder voldelige scener.
- Efter at have vist de seneste par episoder og efter at have modtaget adskillige klager vil KSL-TV afbryde visningen af NBC-serien Hannibal torsdag aften, skriver kanalen på sin Facebook-side.
- Beslutningen blev truffet på grund af, at serien var særdeles livagtig, lyder det videre.
Stationen tilføjer, at man er sikker på, at de, der ønsker at følge Mads Mikkelsen-serien, nok skal finde frem til den gennem digitale medier.
Tv-stationen er ejet af mormonkirken, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker