Morrissey aflyser sin turné - også dansk koncert rammes
Nogenlunde sådan her skulle det have set ud i DRs koncertsal den 17. juli. Det kommer dog ikke til at ske. Sangeren Morrissey har nemlig udskudt alle sine europæiske koncerter. Foto: Julio Cesar Aguilar/Ritzau Scanpix
Julio Cesar Aguilar/Ritzau Scanpix
Den tidligere The Smiths-forsanger skulle have spillet i Danmark om tre uger. Det er nu aflyst.
Den britiske sanger Morrissey, der skulle optræde i DRs Koncertsal den 17. juli, har aflyst hele sin europæiske turné.
Det skriver det britiske billetbureau Gigs and tours på Twitter. Oplysningen er ikke bekræftet af de danske arrangører.
Ifølge Gigs and Tours skyldes aflysningen "logistiske problemer".
- På grund af praktiske omstændigheder, som er uden for vores kontrol, udskydes alle Morrisseys koncerter i Storbritannien og Europa i juli, skriver sangerens repræsentanter, der lover, at alle købte billetter vil blive refunderet.
Selskabet bag beklager aflysningerne og lover samtidigt, at der snarest vil blive offentliggjort nye koncertdatoer i Storbritannien og resten af Europa.
Morrissey, der også bærer fornavnene Steven Patrick, slog igennem som frontmand i The Smiths i første halvdel af firserne. Det skete med hits som "Heaven knows I'm miserable now", "The boy with the thorn in his side" og mange andre.
Bandet gik hver til sit i 1987 og siden har Morrissey haft stor succes som solist. Hans seneste soloudspil, "Low in High School", udkom sidste år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde