Sangeren Morrissey er glødende vegetar, og han har absolut intet tilovers for den måde, dyr bliver behandlet på, før de ender på menuen hos for eksempel fastfood-kæderne McDonalds og Kentucky Fried Chicken.
Det fik den engelske kultsanger i den grad slået fast, da han i søndags stod på scenen i Warszawa i Polen.
Her sammenlignede han nemlig dyrenes skæbne med tragedien i Norge, hvor 76 mennesker dræbt af en bombe i Oslo og ved en massakre på øen Utøya, skriver Daily Mirror.
På det tidspunkt var dødstallet ikke nedjusteret endnu, og han refererede derfor til det dødstal, der på det tidspunkt var meldt ud af det norske politi.
- Vi lever i en morderisk verden, det viser begivenhederne i Norge med 97 døde. Men det er intet i forhold til, hvad der sker på McDonalds og Kentucky Fried L*** hver dag, sagde sangeren fra scenen.
På sangerens fansider har koncertgængere senere raset mod hans udbrud.
- At sammenligne mord på børn med KFC og McDonalds? Sikke et røvhul, skriver en.
- Jeg ved ikke, om det kan tilgives. Og om det fremmer vegetarernes sag? skriver en anden.
En talsmand for sangeren siger til Daily Mirror, at Morrissey har besluttet ikke at kommentere yderligere sit udsagn yderligere, da han mener, det står for sig selv.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker