Mumford-bassist klar til at indtage scenen efter operation
Foto: Owen Sweeney/AP
AP/Polfoto
Det kom som et chok for medlemmerne af det britiske succesband Mumford & Sons, at den 28-årige bassist Ted Dwane pludselig måtte hasteopereres på grund af en blodansamling i hjernen.
Men nu er Dwane igen klar til at styre bassen blandt andet til Storbritanniens største festival, Glastonbury.
Det fortæller Mumford & Sons keyboardspiller, Ben Lovett, til det britiske program "Radio Times".
- For at være helt ærlig, så har Ted håndteret det hele bedre, end vi kunne forestille os, siger Ben Lovett.
- Vi føler os utrolig taknemmelige for, at han klarer sig, og at vi er på vej tilbage på scenen som fire brødre, siger han i interviewet.
Den 28-årige bassist Ted Dwane blev indlagt for to uger siden, efter han havde følt sig utilpas i nogle dage. Her konstaterede lægerne, at der sad en alvorlig blodansamling i hjernen.
Men allerede dagen efter oplyste bassistens familie, at han var i bedring.
Mumford & Sons måtte som følge af Ted Dwanes operation aflyse koncerter i Dallas, Woodlands og New Orleans i USA.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker