Verdens vel nok største navn inden for alt, hvad der hedder musical, Andrew Lloyd Webber, er endnu en gang blevet indlagt på hospitalet.
Den 61-årige komponist fik sidste måned konstateret kræft i prostata, og det er da også i forbindelse med det, at han nu igen må lade sig indlægge.
Ifølge den engelske avis Daily Mail er det dog ikke selve kræftsygdommen, der har skylden. Derimod har Webber angiveligt fået en infektion, efter at han for nylig blev opereret for kræften.
Ifølge en pressemeddelelse var det vigtigt, at Lloyd Webber igen lod sig indlægge efter de komplikationer, der er fulgt i kølvandet på operationen.
- Han er blevet rådet til indlæggelse, for selv om operationen var succesfuld, har han pådraget sig en post-operativ "kronisk infektion", som kræver behandling øjeblikkeligt, lyder det i meddelelsen.
61-årige Andrew Lloyd Webber er intet mindre end en levende legende inden for musicalverdenen. Sammen med forfatteren Tim Rice stod Webber bag succeser som blandt andre "Jesus Christ Superstar" og "Evita".
Webber har også haft stor succes med at komponere til andre forfattere end Tim Rice. Et af hans største værker er musikken til musicalen "The Phantom of the Opera", der også har haft stor succes i Danmark.
Prostatakræft er en alvorlig sygdom, der i stort set alle tilfælde kun rammer mænd over 50 år. Kun tre ud af ti, som får sygdommen, lever længere end fem år med diagnosen.
Sygdommen er den mest udbredte form for kræft blandt mænd. Hvert år får cirka 2000 danske mænd konstateret prostatakræft.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde