Musicalkongen Andrew Lloyd Webber fortæller, at han er blevet helbredt for sin prostatakræft. Den 61-årige komponist gennemgik en operation, hvor lægerne fjernede hans blærehalskirtel. Herefter blev Webber kureret for en colibakterie-infektion, han havde pådraget sig.
- Det bliver nødvendigt for mig med regelmæssige opfølgende undersøgelser i fremtiden, men vi er nået til slutningen på en lang rejse med det bedst mulige resultat, siger Andrew Lloyd Webber ifølge nyhedsbureauet AP.
Den helbredte Andrew Lloyd Webber er allerede godt i gang med forberedelserne til musicalen "Love Never Dies", der har premiere i London til marts og er efterfølgeren til verdenssuccesen "The Phantom of the Opera".
Andrew Lloyd Webber er intet mindre end en levende legende inden for musicalverdenen. Sammen med forfatteren Tim Rice stod Webber også bag succeser som "Jesus Christ Superstar" og "Evita".
Prostatakræft rammer hovedsageligt mænd over 50 år og er statistisk set meget alvorlig. Flere kendte danskere er blevet ramt af prostatakræft. Mest kendt er nok socialdemokraten Svend Auken, der i august døde af sygdommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet