Det er 45 år siden, at Julie Andrews og de andre medvirkende i den legendariske filmatisering af musicalen "Sound of Music" har været samlet. Nu sker det igen.
Det er talkshowdronningen Oprah Winfredy, der har sat sig for at genforene hele flokken i den sidste sæson af rækken af talkshows med den populære værtinde.
I studiet kommer ud over Julie Andrews også Christopher Plummer, som spillede den mandlige hovedrolle kaptajn von Trapp i filmen.
Også Charmain Carr, Nicholas Hammond, Heather Menzies-Ulrich, Duane Chase, Angela Cartwright, Debbie Turner og Kym Karath, der spillede de syv von Trapp-børn i filmen, medvirker i showet, der bliver sendt på amerikansk tv den 29. oktober.
Musicalen "Sound of Music" er skrevet af Richard Rogers og Oscar Hammerstein tilbage i 1959. I 1965 blev den filmatiseret og udødeliggjort med Julie Andrews og Christopher Plummer i hovedrollerne.
Musicalen handler om nonnen Maria (Julie Andrews), der i nazitiden bliver ansat som guvernante hos von Trapp-familien, og det ender med kærlighed mellem Maria og kaptajnen.
Musicalen er baseret på den virkelige Maria von Trapps erindringer, og der vil også være nogle af virkelighedens von Trapp-børn i Oprah-studiet den 29. oktober i form af skriver CNN.com.
Christopher Plummer er i dag 80 år gammel, og Julie Andrews fylder 75 år den 1. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned