Musik kan ændre din hjerne

Lærer man egentlig musik som et sprog på linje med tysk eller fransk? Og betyder det, at man kun kan nå at blive flydende på musikkens sprog indtil en vis alder?

Det kan professor Peter Vuust svare på. Han er leder af Center for Music in the Brain på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Og så er han også jazzmusiker.

Her får du en rundtur i nogle af krinkelkrogene, når musik rammer hjernen.

Spørgsmål: Hvad gør musik i hjernen?

- De fleste ved, at hjernen er opbygget med forskellige områder til forskellige ting. Vi har høreområder, motoriske områder og områder, der er vigtige for følelser.

- Det interessante ved musik er, at det selvfølgelig kommer ind til høreområdet, men vi bevæger os også, og vi føler os måske også bevægede følelsesmæssigt. Så musikken er en rundtur i vores hjerner.

Spørgsmål: Læres musik som et sprog?

- Vi lærer mange af musikkens strukturer gennem kultur, ligesom vi lærer et sprog. Der er studier, der tyder på, at vi lærer tonemønstre fra vores kultur helt inde i mors mave. Så en del af det musikalske sprog kan vi ikke undgå at lære.

- I forhold til sprog kommer vi i skole og får en ny måde at se det på og lære det bevidst. Det sker ikke for alle i forhold til musik. Men lærer man at spille et instrument og lytte til musik på en anden måde, så ændrer hjernen sig funktionelt og anatomisk.

- Når du spiller simple musikstykker for musikere og ikkemusikere og laver en anderledes tone, så vil musikernes hjerner reagere kraftigere og i forhold til rytmik mere i den venstre hjernehalvdel.

Spørgsmål: Er det sværere at lære, når man bliver ældre?

- Ja, for vores hjerner er mere plastiske (formbare, red.), når vi er små. At lære at spille et instrument kræver så meget af det motoriske system, at vi ofte er nødt til at begynde ret tidligt.

- Det betyder ikke, at man ikke kan lære at spille akkorder på en guitar eller brugsklaver. Men det er meget sværere at blive virkelig god til at spille.

Spørgsmål: Kan det blive for sent at lære et instrument?

- Det problematiske ved hjernen er, at den er bedst til at lære, når den er lille. Men vi erstatter det senere med en bedre indlæringsstrategi. Så vi bliver bedre til at forstå, hvordan vi skal lære noget som ældre. Og den erfaring kan vi bruge.

- Så man skal bare springe ud i det. Det er fedt at kunne akkompagnere på en guitar, og det kan man sagtens lære.

- Hjernen lærer hele livet. Vi danner nye synapser hver eneste dag, men vi mister også synapser hver dag. Midt i livet holder antallet sig nogenlunde konstant indtil 70'erne.

/ritzau fokus/