Noget er i gære i Danmarks Radio. Noget, der har forbindelse til en journalistpraktikants lumre spøg i fredagens udgave af Vild med dans, erfarer Ritzau. Det har dog ikke været muligt at få bekræftet, hvad der præcist er på færde.
Ved fredagens udgave af Vild med dans listede DR-praktikant Thomas Skov Gaardsvig sig ind i Vild med dans-studiet og viste et skilt med teksten: "Juhuu Lisa Lents. Du gør mig våd" på direkte tv.
Nu skriver praktikanten på sin Facebook-profil, at hans happening har fået "konsekvenser".
- Så fik mit lille stunt alligevel konsekvenser. Tak for opbakningen fra jer alle. Vi ses en anden gang!
Thomas Skov Gaardsvig er praktikant på Anders Lund Madsens "Det nye talkshow". Men talkshowværten vil ikke udtale sig om sagen.
- Der er gået politik i den, siger Anders Lund Madsen til Ritzau.
Han henviser i stedet til DR's underholdningsredaktør. Jan Lagermand Lundme. Ham har det ikke været muligt at få fat på, og det er derfor uklart, hvad de omtalte konsekvenser går ud på.
Ritzau har også talt med en anden medarbejder i talkshowets redaktion, der heller ikke vil udtale sig om praktikantens skæbne.
Men noget er der i gære. På talkshowets hjemmeside har praktikanten sin egen sektion. Men den er det i øjeblikket umuligt at komme ind på. "Siden er ikke tilgængelig", lyder beskeden, når man forsøger.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker