Naomi Campbell: Gider ikke ændre folks mening om mig.
Ti gange. Så mange gange er Naomi Campbell beskyldt for at udøve vold mod ansatte, pårørende og endda også politiet. Men supermodellen er ligeglad med, hvad andre mennesker mener om hende.
Det skriver Female First.
Naomi Campbell er ligeglad med, om omverden mener, hun er en ustyrlig diva, og hun gider ikke gøre noget for, at synet på hende bliver ændret.
- Jeg har ikke brug for at fortælle min version af sandheden. Folk har deres meninger. Dem kan du ikke ændre, siger modellen.
Til spørgsmålet, om hun ville medvirke i en film om hendes liv, siger hun:
- Det ville aldrig blive korrekt, hvis ikke jeg var involveret,men det tror jeg ikke, at jeg har lyst til. Jeg har aldrig forsvaret, hvad folk har sagt om mig. Det hele er fornemmelser, siger hun til Stylist Magazine.
Supermodellen, der har været på over 500 magasinforsider, mener ikke, at hun fortjener det dårlige rygte, hun har fået, fordi alle inden for modeverden nyder at arbejde med hende.
- Hvis jeg var så svær at arbejde sammen med, så ville jeg ikke stadig arbejde sammen med de folk, som jeg har arbejdet med, siden jeg var 16 år, siger Campbell.
Den 43-årige skønhed indrømmer, at hendes attitude har ændret sig det seneste år, og hun vil fokusere mere på hende selv frem for materielle goder.
- Jeg er egentlig ikke særlig materialistisk. Jeg har opdaget, at ting er ting, og halvdelen af de ting, jeg ejer, har jeg ikke brug for. Den vigtigste ting er dig, og hvordan du har det. Hvordan du lever dit liv til dagligt, og hvordan du behandler de mennesker, der er i dit liv, siger Naomi Campbell.
Newspaq
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker