Neel Rønholts forandring: Jeg slår mig selv mindre i hovedet
Neel Rønholt og hendes dansepartner, Michael Olesen, var fredag aften på dansegulvet i en slowfox. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
"Vild med dans" har fået skuespiller Neel Rønholt til at være glad og stolt, selv om hun begår fejl.
Hver uge bliver nydanserne i "Vild med dans" kastet ud i at lære en ny dans på rekordtid.
Men for skuespiller Neel Rønholt er det ikke kun dansetrinene, som er udfordrende.
Underholdningsprogrammet har nemlig også udfordret skuespillerindens perfektionisme og frygt for at begå fejl, som har fulgt hende i mange år.
- Hele mit liv har jeg været meget perfektionistisk. Det er jeg jo stadig, men nu kan jeg danse en dans, uden at den er perfekt og alligevel være stolt af mig selv.
- Det er et meget stort skridt for mig, fortalte skuespilleren efter fredagens udgave af "Vild med dans".
Her var hun sammen med sin professionelle dansepartner, Michael Olesen, på dansegulvet i en slowfox.
Selv om dansen ikke sad hundrede procent i skabet, så var Neel Rønholt glad og stolt efterfølgende.
- Jeg slog ikke mig selv i hovedet undervejs eller bagefter, det er en stor bedrift for mig, sagde skuespilleren og påpeger, at hun ikke nødvendigvis havde haft det sådan i sæsonens første program.
Også Neel Rønholts dansepartner i showet, Michael Olesen, kan mærke, at skuespillerinden har været igennem en stor udvikling i de første måneder af "Vild med dans".
- Jeg er sammen med hende i træningslokalet hver dag, og jeg ved, at Neels største kritiker er hende selv.
- Neel er perfektionistisk og vil så gerne gøre det hele rigtigt. Det, at vi er nået hertil, hvor vi kan give slip, nyde det og være i det, er fantastisk at opleve, sagde den professionelle danser.
Neel Rønholt og Michael Olesen er blandt de syv tilbageværende par i årets udgave af "Vild med dans".
Programmet bliver vist på TV2 fredag klokken 20.00.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker