Det er ikke mindre end 11 år siden, at skuespillerinden Neve Campbell for første gang indtog rollen som Sidney Prescott i gyserhittet Scream.
Nu er hun - på trods af sine egne løfter - tilbage i den fjerde Scream-film i rækken.
- Jeg havde svoret højt og helligt til pressen, at Scream 3 var min sidste, siger Neve Campbell.
- Derfor krævede det en del overtalelse. Jeg var meget tøvende, siger hun.
Alligevel lykkedes det for producerne at overtale hende til igen at være med. Men det var ikke kun plottet i 4'eren, der igen blander mord med humor, som fik hende til at sige ja.
Venner og familie blev nemlig ved med at fortælle hende, at muligheden for endnu en Scream-film havde gjort filmens mange fans glade, og at der var stort postyr på nettet, hvor de diskuterede muligheden for endnu en film.
- Folk virkede nostalgiske ved tanken om det, fortæller hun.
Derfor kan Neve Campbell fra torsdag den 14. april ses i biograferne herhjemme.
Courteney Cox og David Arquette er på rollelisten igen, mens filmen også har flere nye unge skuespillere som Hayden Panettiere og Adam Brody med./ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde