Nick Cannon gokker af til konens musik
Mariah Careys mand, Nick Cannon, er kendt for at være en spøgefugl. Men den 31-årige kom dog alligevel med en noget uventet afsløring, da han gæstede Howard Sterns radioprogram for nylig.
Spøgefuglen blev nemlig spurgt, om han lytter til sin kones musik under sex. Og svaret var klart.
- Helt sikkert. Også når hun ikke er der. Hvorfor ikke? siger han ifølge femalefirst.co.uk.
- Jeg tænder ikke lys, men nogle gange skal man lige mindes om, hvem der er derhjemme, tilføjer han.
Cannon fortæller, at han specielt foretrækker at lytte til sangerindens hit "Hero". Og han forklarer, at der findes specielle aftener, hvor han sætter musikken på, ligesom der findes morgener, hvor han bare kan vende sig om i sengen og gå i gang.
Nick Cannon fortæller også, at parrets 11 måneder gamle tvillinger, Monroe og Moroccan, har forandret hans forhold til hustruen.
- Nu er vi blevet forældre, og det har skabt en helt anderledes dynamik i hjemmet. Det har virkelig slået fast, hvad en familie egentlig er.
Den 31-årige Cannon har tidligere afsløret, at han virkelig nyder at være far, og at han selvfølgelig er med til at passe og pleje tvillingerne, som han savner uendeligt meget, når han er hjemmefra.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned