Han fortæller til bladet OK! Magazine, at han er bange for at dø og efterlade sin kone, Mariah Carey, alene med parrets to små tvillinger, Moroccan og Monroe. Og at han derfor vil lægge sit liv om.
- Det er skræmmende at tænke på ens helbred. Og hvordan det kan ændre sig. Og jeg vil være der for mine børn. Fra nu af er det familien før alt andet, slår den 31-årige Nick Cannon fast.
Egentlig troede han, at lægerne jokede, da de sagde til ham, at han skulle sørge for at skrue ned for tempoet, hvis han ville holde sig i live.
- Jeg tog det ikke så seriøst. Men så skete der nogle skræmmende ting, og til sidst blev det jo ret alvorligt. Og så vidste jeg, at det ikke var en joke. Og at jeg var nødt til at lave om på nogle ting i mit liv, siger han til bladet.
En af de ting, som Nick Cannon har gjort, er at stoppe som vært på den amerikanske radiostation NOW FM. Det giver ham mere tid til at slappe af og komme sig oven på forskrækkelsen. Og til at blive passet af Mariah Carey derhjemme.
- Hun tager sig altid af mig. Hun er min sygeplejerske. Hun sørger for, at jeg får det medicin, jeg skal have. Hun sørger også for, at jeg spiser det, jeg skal, fortæller han.
Til det amerikanske blad US Weekly fortæller han også, hvordan tvillingerne derhjemme er begyndt at synge og danse til hans og Mariah Careys musik.
Parret blev gift i 2008, og tvillingerne kom til verden i april 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker