Nicki Minaj vinker farvel til American Idol
Holdet bag den verdenskendte sangkonkurrence American Idol skal fra næste sæson ikke kun finde en erstatning for veteranen Randi Jackson i dommerpanelet - også Nicki Minaj forlader programmet efter blot en enkelt sæson i det varme sæde.
Det skriver US Weekly.
Således vil den 30-årige rapper altså ikke være med til at bedømme håbefulde sangtalenter, når 13. sæson af det populære program løber over amerikanske tv-skærme i 2014.
I stedet vil Nicki Minaj angiveligt bruge tiden på musikken og fokusere på sin kommende turné, sit nye album og diverse forretningsforetagender.
Nicki Minaj kom til Fox-showet i september 2012 sammen med dommerkollegerne Keith Urban og Mariah Carey, da sangerinden Jennifer Lopez og Aerosmith-forsangeren Steven Tyler forlod programmet.
Minaj og Carey har, siden de satte sig bag dommerpulten, haft et særdeles anstrengt forhold og har angiveligt været uvenner lige siden de tidlige auditions i efteråret, hvor de havde vidt forskellige holdninger til deltagerne.
For nylig kaldte Nicki Minaj Mariah Carey for både "usikker" og "bitter" på sin Twitter-profil, skriver US Weekly.
Mariah Careys og Keith Urbans fremtidige American Idol-skæbner er endnu ikke annonceret, men der er svirrer mange rygter om, at de også vil forlade programmet.
Seertallene er dykket i denne sæson, efter at sangkonkurrencen i flere år har ligget i top over mest sete programmer på amerikansk tv.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned