Fredag aften skal Thomas Blachmans sidste finalist-duo, Nicoline Simone og Jean Michel, kæmpe for ikke at lide samme skæbne.
Og det er nervepirrende for den 16-årige Nicoline Simone og 24-årige Jean Michel.
- Jeg blev rigtig forarget over, at han smed sin egen gruppe ud. Vi tænker jo, hvad så med os, hvis vi kommer til at stå i farezonen med Morten, siger Nicoline Simone til Ritzau.
Og når det kommer til spørgsmålet om tillid til deres mentor og dommer, er Nicoline Simone ikke i tvivl.
- Jeg har ikke tillid til Thomas længere, slår hun fast.
Jean Michel er mere rolig og synes, at samarbejdet med deres mentor stadig er godt. Og at han fortsat stoler på Thomas Blachman.
- Thomas har givet os sit ord på, at han ikke kunne finde på at sende os hjem. Uanset hvad der sker. Så det må vi jo bare stole blindt på. Og det gør vi, fortæller han.
Nicoline Simone fortæller, at de har øvet sig mere og forberedt sig bedre, end de plejer, for at undgå, at Thomas Blachman smider dem ud.
- Vi vil gerne yde ti procent mere, for hver gang vi optræder. Og vi vil gerne forbedre os, supplerer Jean Michel.
Fredag aften optræder duoen med deres fortolkning af sangen "Vi lever" af Rasmus og Nicolai Seebach, Ankerstjerne og Jahn Gran i X Factors femte liveshow i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker