Den danske stjerneskuespiller Nikolaj Lie Kaas kan se frem til at blive far igen. Sammen med sin kone Anne Langkilde skal han have en lille ny til efteråret, bekræfter hun over for Se og Hør.
- Vi glæder os, og jeg har det godt, skriver hun i en besked til ugebladet.
Parret er i forvejen forældre til Gerda Sofie, der kom til verden i 2006. Den fireårige pige kan derfor nu se frem til at blive storesøster for første gang.
Anne Langkilde var indtil for nylig ansat på modemagasinet Elle som webredaktør. Det var under en arbejdsopgave som stylist for Nikolaj Lie Kaas, at hun faldt for den populære skuespiller kendt fra blandt andet "Blinkende lygter og "Adams æbler".
De har kendt hinanden i syv år og blev gift på Københavns Rådhus i 2008. Parret har tidligere sagt, at de gerne ville have flere børn, og nu går ønsket om familieforøgelse altså snart i opfyldelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet