Noel Gallagher: Musikere er idioter
Foto: Justin Ng/Retna/Photoshot
Justin Ng/Retna/Photoshot
Noel Gallagher synes, at musikere er "fucking idioter".
Selvom han er forsanger i et rockband, er der ikke mange andre musikere at finde blandt den tidligere Oasis-sangers venner.
Faktisk finder Noel Gallagher de fleste musikere irriterende og til et spørgsmål om, hvorvidt han kunne tænke sig at være med i et superband af kendte rockmusikere svarede han:
- Fandeme nej. Jeg skal fandeme ikke blandes med nogen. Jeg plejer ikke at hænge ud med musikere og ved du hvorfor? Fordi de er fucking idioter, spruttede frontmanden fra "The High Flying Birds" ifølge Femalefirst.co.uk.
Det er ikke svært at regne ud, hvor store dele af Noel Gallaghers aversioner mod musikere kommer fra. I Oasis-dagene forlod han bandet efter et stort skænderi med lillebror og forsanger Liam Gallagher.
Bruddet skete i 2009 og først i 2012 er de to begyndt at tale en smule sammen igen, men mens lillebror Liam håber at blive genforenet med Noel og hans familie, mener storebroren ikke, at der er meget at komme efter.
- Jeg har en stor fejl som menneske og det er, at jeg har meget svært ved at tilgive folk. Jeg må acceptere, at tilgivelse ikke er min ting, siger storebroren.
Skulle de to nogensinde finde ud af at blive venner igen, ved Noel Gallagher godt, hvem det ville gøre mest glad.
- Jeg er sikker på, at vores mor ville blive vildt begejstret, hvis vi blev venner igen, siger Noel Gallagher til avclub.com.
Så selvom Oasis er en saga blot, er alle problemer mellem de to temperamentsfulde brødre altså ikke løst.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde