Ifølge hjemmesiden Female First blev billedet solgt for hele 138.888 kroner.
Sort-hvid fotografiet viser sangerinden liggende i en seng, mens hun ryger en cigaret og kigger ind i kameraet med sine katteøjne. Superstjernen er dog delvist dækket af et lagen.
- Det er et utroligt smukt billede, og det er i en fantastisk grå tone. Det er ikke kun sort og hvidt, det er også gråt og sølvagtigt, fortæller Judith Euroich fra auktionshuset Bonhams salgsafdeling i New York.
Hun fortæller samtidigt, at Madonna poserede til en række fotografier, da dette billede blev taget i 1990'erne. Her var sangerinden i starten af 30'erne.
- Det var i den periode, hvor hun havde afbleget lyst hår og tung mørk øjenmakeup, der gav hende et dramatisk look. Og så havde hun jo selvfølgelig en fantastisk krop, konstaterer Euroich.
Cigaretten i Madonnas mund er efter salgskvindens vurdering ikke noget tegn på, at Madonna var en storryger.
- Hun var en meget sund person, og jeg kunne forestille mig, at cigaretten kun var en rekvisit for at få hende til at se mere sexet ud.
Billedet blev oprindeligt solgt til en samler fra et New Yorker-galleri, og manden bag kameraet hedder Steven Meisel. Han stod også bag portrætterne af sangerinden til bogen "Sex".
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde