Brystbomben Katie Price, bedre kendt som nøgenmodellen Jordan, blev ramt af en svær depression efter fødslen af sønnen Junior i 2005.
Og da eks-manden Peter Andre truede med at forlade hende, var bægret ved at flyde over for nøgenmodellen.
- Jeg tænkte seriøst: "Hvorfor ikke bare gøre en ende på det nu?. Skal jeg køre ind i den væg og slå mig selv ihjel?". Men så tænkte jeg: "Det kan du ikke gøre mod dine børn, mod Pete, mod din mor", siger Katie Price til OK magazine.
Den 31-årige nøgenmodel kunne se frem til at blive enlig mor. Det kombineret med fødselsdepressionen fik hende til at søge lindring.
- Jeg begyndte at tage stoffer. Efter jeg indtog dem, tænkte jeg: "Det her føles godt". Jeg havde virkelig været nede i et stykke tid. Det var en forfærdelig tid, siger Katie Price, der for alvor kom i tabloidpressen efter hendes medvirken i det engelske reality-program "I'm a Celebrity... Get Me Out of Here!".
Katie Price formåede dog selv at indse, at hendes liv var ved at løbe af sporet, så hun søgte hjælp på en afvænningsklinik.
- Det lettede mit hjerte, og de gav mig lykkepiller, siger den britiske kendis, der i dag er lykkelig gift med ultimate-fighteren Alex Reid.
- Jeg nyder at være gift med Alex. Mit forhold til ham føles hundrede procent rigtigt, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde