Nomineret til verdens bedste og dårligste filmpris for samme rolle
Glenn Close er nærmest uigenkaldelig i rollen som den excentriske bedstemor Mamaw, som tager sig af opdragelsen af en ung dreng, hvis mor er stofmisbruger. For at portrættere Mamaw i "Hillbilly Elegy", som er baseret på en sand historie, var den 73-årige skuespillerinde iført dragt, paryk og masser af makeup. (Stillfoto) Foto: Lacey Terrell/Ritzau ScanpixLacey Terrell/Ritzau Scanpix
Glenn Close kan vinde både en Oscar og en Razzie i år for samme præstation i filmen "Hillbilly Elegy".
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
For ottende gang i karrieren er Hollywood-veteranen Glenn Close nomineret til verdens fornemmeste filmpris, Oscaren.
Denne nominering får den 73-årige skuespillerinde for sin præstation i dramaet "Hillbilly Elegy" i rollen som den excentriske bedstemor Mamaw, som tager sig af opdragelsen af en ung dreng, hvis mor er stofmisbruger.
Men det er folkene bag oscarakademiets diametrale modsætning, The Golden Raspberry Award - også kaldet Razzie, uenige i.
De mener nemlig, at hun i rollen som Mamaw står bag et af årets mest tåkrummende præstationer.
Men hovedpersonen selv tager det med ophøjet ro.
Annonce
- Det glæder mig, at mit arbejde bliver anerkendt af mine kolleger. Jeg er så begejstret over både at være nomineret til en Oscar og en Razzie det samme år, siger Glenn Close i udsendelsen "Today" på NBC.
- Jeg synes, det er ret sejt. Jeg danser nærmest på bordene, lyder reaktionen fra skuespillerinden.
Ifølge mediet The Wrap er det tredje gang i historien, at sådan et scenarie udspiller sig.
Tidligere har James Coco og Amy Irving stået med både en Razzie- og en Oscar-nominering for henholdsvis komediedramaet "Only When I Laugh" og det romantiske drama "Yentl".
Razzie-uddelingen finder traditionen tro sted dagen før Oscar-uddelingen, som i år løber af stablen den 25. april i Hollywood.
Til Oscar-uddelingen dyster Glenn Close mod det bulgarske stjerneskud Maria Bakalova for "Borat Subsequent Moviefilm", Hollywood-stjernen Amanda Seyfried for "Mank", den sydkoreanske skuespillerinde Youn Yuh-jung for "Minari" og britiske Olivia Colman - der i øvrigt allerede har sådan en statuette stående på kaminhylden - for "The Father".
Til Razzie-uddelingen skal vinderen af det tvivlsomme trofæ findes mellem komikeren Kristen Wiig for "Wonder Woman 1984", danserinden Maddie Ziegler for musicalen "Music" samt skuespillerinderne Lucy Hale og Maggie Q - begge for filmen "Fantasy Island" - og naturligvis Glenn Close for Hillbilly Elegy".
Glenn Close er nærmest uigenkendelig i rollen som den excentriske bedstemor Mamaw, som tager sig af opdragelsen af en ung dreng, hvis mor er stofmisbruger. For at portrættere Mamaw i "Hillbilly Elegy", som er baseret på en sand historie, var den 73-årige skuespillerinde iført dragt, paryk og masser af makeup. (Stillfoto) Foto: Uncredited/Ritzau ScanpixUncredited/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik