Norges 85-årige konge er testet positiv for coronavirus
Kong Harald var til stede, da der blev afviklet skiskydning i Holmenkollen nær Oslo i weekenden. Foto: Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Den norske kong Harald, der var sygemeldt i januar, har fået coronavirus og har lettere symptomer.
Norges 85-årige kong Harald er tirsdag testet positiv for coronavirus.
Det oplyser det norske kongehus på sin hjemmeside.
- Hans Majestæt Kongen har i dag fået påvist corona. Kongen har lettere symptomer og vil være sygemeldt de næste dage, lyder det.
Kronprins Haakon vil overtage kongens opgaver de kommende dage.
Kong Harald var blandt gæsterne, da en World Cup-afdeling i skiskydning blev afviklet i Holmenkollen nær Oslo i weekenden.
Han var sygemeldt i slutningen af januar med forkølelsessymptomer. Han blev dog testet negativ for coronavirus og blev raskmeldt igen den 9. februar.
Regentparret, 85-årige kong Harald og 84-årige dronning Sonja, har fået tre vaccinestik med coronavirus. Den seneste dosis fik de 1. november sidste år.
Kongen og dronningen blev prioriteret i vaccinekøen på grund af deres rolle i samfundet, og fordi deres alder betyder, at de er i risikogruppen.
Den norske kong Harald tilslutter sig en længere liste af kongelige, der har været smittet med coronavirus. Den danske dronning Margrethe og det svenske regentpar har alle været smittet.
Også den britiske dronning Elizabeth og prins Charles har været smittet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub