Norges kronprins Haakon blev som tilskuer til Tall Ships' Race i det sydlige Norge involveret i en redningsaktion søndag, da en mindre båd med fem om bord pludselig forliste.
Kronprinsen var om bord på sin egen båd, da han ifølge det norske hof så, at der blev vinket fra et mindre fartøj, der tog vand ind. Han sejlede resolut sammen med sin eskorte hen til båden.
Det lykkedes kronprinsen og hans ledsagebåd med livvagter at få bjærget fem unge op af vandet, mens deres båd, der allerede var fyldt med vand, ikke stod til at redde. Den sank.
- Ingen af de unge mennesker, som måtte en tur i vandet, var på noget tidspunkt i livsfare, siger operationsleder Bård Austad fra Agder politidistrikt til avisen Aftenposten.
Det er ikke længe siden, at rollerne var byttet om. I forrige måned måtte kronprins Haakon reddes, da han var faldet over bord fra en hurtigsejlende RIB, en gummibåd med glasfiberbund.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker