Festivalen tilbyder nemlig ikke endagsbilletter i år.
- Vi ser NorthSide som en begivenhed for musikelskere. Man kommer for den samlede oplevelse. Sidste år kom folk tidligt og gik sent hjem. Det er den følelse, vi vil dyrke, skriver talsmand for NorthSide John Fogde i en pressemeddelelse.
På festivalens Facebookside er der allerede flere negative reaktioner på meddelelsen.
- Pænt skod. Vær dog i det mindste ærlige og erkend, at I regner med udsolgt blot ved partoutbilletter, og at I derved kan maksimere jeres profit, er en af kommentarerne.
Men John Fogde afviser, at det er en økonomisk fordel kun at sælge 3-dagsbilletter.
- Hvis man laver en prisstruktur omkring endagsbilletter, så sætter man typisk prisen markant højere på dem, end man ville gøre på partoutbilletter, forklarer han til Ritzau.
- En endagsbillet ville jo ikke koste en tredjedel af partoutprisen, den ville koste 55 eller 75 procent, som man ser rundt omkring. På den måde ville vi faktisk kunne tjene en masse på endagsbilletter, men det har vi ikke lyst til, fortsætter han.
Til gengæld kan Fogde sagtens følge de studerende, der påpeger, at festivalen ligger lige midt i eksamensperioden.
- Men det problem ville vi have hele sommeren. Hvis vi lægger festivalen senere, kommer vi i karambolage med Skanderborg, Roskilde og andre danske og nordiske festivaler, der stilmæssigt ligner os. Og det er vi ikke interesseret i, slår han fast.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker