Nu danser Britney også Gangnam Style
Foto: PLANET PHOTOS
Planet Photos/Polfoto
Man forstår ikke et kuk af, hvad han synger, men det er lige meget.
For "Gangnam Style", med den koreanske sanger Psy, er alligevel gået hen og blevet en ørehænger over hele verden.
Og den karakteristiske heste-dans har gjort stjerner som Britney Spears vilde med "Gangnam Style".
- Jeg elsker simpelthen den video, den er så sjov!, tweetede Spears, da hun så den første gang i august.
- Jeg burde virkelig lære koreografien, hvem vil vise mig den?, spurgte stjernen efterfølgende på twitter.
Men det kom alligevel bag på sangerinden, da hun under et besøg hos Ellen DeGeneres' tv-show blev hevet op at stå for at lære dansen - af selveste Psy.
Britney Spears var dog i tvivl, om hun kunne lære dansen i sine høje stiletter.
- Man skal se stilet ud, men danse grimt, så du skal nok klare den, beroligede Psy hende, inden de gik i gang med at øve trinnene.
- Vi elsker dig!, jublede Ellen, mens hun og Spears trampede med på "Gangnam Style".
Teksten er på koreansk, men handler om den såkaldte "Gangnam Style" - et udtryk, der groft kan oversættes til den engelske "swag" eller "yolo" - du lever kun én gang.
I teksten synger Psy om en smuk pige, der slår sig løs, når natten falder på - men også om, at hun klæder sig stilet og er mere sexet end de piger, som er alt for letpåklædte.
Du kan se Britney Spears lære trinnene til "Gangnam Style" her:
http://www.youtube.com/watch?v=QZmkU5Pg1sw
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker