I denne uge skal Lindsay Lohan nemlig afslutte sin samfundstjeneste i et lighus og have sin sidste psykologsamtale, og når det er overstået, har hun opfyldt de krav, retten satte for hendes prøveløsladelse.
Hvis dommeren er tilfreds, så kan den skandaleombruste skuespiller igen kalde sig en fri kvinde.
Rygterne har ellers svirret om, at Lohan, der er prøveløsladt efter at have kørt bil i påvirket tilstand, for nylig skulle have ramt klubejeren Thaer Kamal med sin Porsche, men det vil ikke have indflydelse på hendes snarlige løsladelse.
Det står der i en rapport, som hjemmesiden tmz.com er kommet i besiddelse af.
- Den prøveløsladte har overholdt sin prøveløsladelse, står der i rapporten ifølge nyhedsbureauet wenn.com.
Lohan vil dog stadig være løsladt på prøve for tyveriet af en halskæde, men det er en uformel prøveløsladelse uden rapporteringer og vil derfor ikke have indflydelse på skuespillerens liv, medmindre hun kommer i problemer igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde