Nu kan du købe Supermans tøj
Foto: AP
AP/Polfoto
Har du penge nok og tid til en smuttur til Californien, har du faktisk mulighed for at hænge Supermans helt originale dragt på bøjle i dit eget klædeskab hjemme i privaten.
Det ikoniske Superman - kostume - oprindeligt båret af Christopher Reeve i den legendariske superheltefilm - kommer nemlig på auktion i Californien i denne uge.
Det røde og blå outfit, der er helt komplet med kappe, støvler og hele molevitten, blev sidst båret af Reeve i 1987 i "Superman IV: The Quest for Peace", og det forventes at kunne indbringe ikke mindre end 32.000 dollar på Juliens Auktions salg i Beverly Hills.
Kostumet, der er lavet af designerteamet Bermans & Nathans, blev efter sidste film doneret til et medlem af produktionsholdet. Men det skal altså nu sælges videre.
Martin Nolan fra Julien's Auktionssalg siger, at dragten er i utrolig god stand, og at man endda kan se de små indsyede stropper, hvor "kablerne" blev fastgjort i forbindelse med flyvescenerne i den berømte film.
- Det er et ikonisk outfit, og jeg tror, at det er den eneste gang i historien, at underbukser uden på bukser var et godt look, siger Martin Nolan.
Kostumet vil blive bortauktioneret i løbet af et to-dages salg den 5. og 6. april.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker