Ny bog om Remee på vej

Den danske popstjerne, producer og "X Factor"-dommer Remee har haft et begivenhedsrigt liv - et liv, som nu bliver dokumenteret i en ny bog, skriver Peoples' Press i en pressemeddelelse.

Bogen, der slet og ret hedder 'Remee', er skrevet af journalisten Ulrik Sass.

Den omhandler Remees succesrige liv fra de første oplevelser bag et trommesæt som 10-årig over succesen med pigebandet SOAP til "X Factor".

'Remee' berører dog også bagsiden af succesen - den bagside som tabloidpressen i glimt har beskrevet.

Den nye, 200 sider lange bog udkommer på Peoples' Press den 5. november.

Remee var dommer i de første to sæsoner af det populære talentprogram "X Factor" på DR1.

/ritzau/

"X Factor"-dommer, musikproducer og musiker Remees liv udkommer som bog i efteråret.

Offentliggjort Sidst opdateret